DMV INDUSTRI A/S

DMV Industry AS er en moderne maskinfabrik med en veluddannet medarbejderstab og en maskinpark med den nyeste teknologi. Siden vor start i 1993 har vi skabt avancerede emner inden for fræse- og drejearbejde til både større og mindre virksomheder inden for mange forskellige brancher.

Udfordring:
I begyndelsen af maj måned 2013 opstod for os ønsket om at afsøge hvilke muligheder der er på det norske marked for vore ydelser. Vi havde en liste på ca. 20 virksomheder, som vi havde et ønske om at komme i dialog med for at diskutere salg til dem.

Processen:
Vi læste på KL Marketings hjemmeside, at de tilbyder at booke møder i Norge, og efter nogle telefonsamtaler, en yderligere uddybning af vore ønsker til processen, blev vi enige om at de skulle ringe til disse virksomheder og forsøge at aftale møder for os. Vi gik igennem en fælles og meget grundig forberedelse, måske lidt voldsom tænkte vi for 20 samtaler. Men det skulle snart vise sig, at det var fuldt berettiget.

Af helt præcist 22 virksomheder aftalte vor nye norske medarbejder hos KL Marketing møder med de 18, og han planlagde også hele rejseruten og sørgede for alt det praktiske.

Vi fik gode anvisninger på at bekræfte møderne på forhånd, så vi fremstod professionelt over for de nye potentielle kunder. Og da Keld kom hjem fra alle møderne, gav KL også forslag til at runde alle kontakterne af med opfølgende breve som pegede fremad i et yderligere salgsforløb.

Her 4 måneder senere, og endda med en lang ferie imellem, har vi allerede fået de første 3 nye kunder, så man kan godt sige, at vi har fået hul på det norske marked.

Kommentar fra kunde:
“Vi er rigtig glade for det forløb vi har haft med KL Marketing omkring det norske marked, og vi har naturligvis sat dem i gang med yderligere aktiviteter – både i Norge og i Danmark. Vi ser helt klart, at vi får meget mere end ”bare” telemarketing. KL Marketings medarbejder tænker helt anderledes i hele salg/marketingprocessen, og hjælper os til at få et bedre resultat også når vi står ude i salgssituationen.”

Helene Nielsen
DMV Industri A/S
Brøndborervej 3
DK-7840 Højvlev
Tlf.: +45 97 53 55 34
Mail: mail@dmv.dk