KL Marketing var langt mere effektive end vi havde turdet håbe på

Baggrund
Hos Bokadirekt har vi siden 2000 drevet en online bookingtjeneste, der administrerer booking af tjenesteydelser. Vores ambition er at tilbyde et driftsikkert og brugervenligt bookingsystem, som gør det nemmere og billigere at drive en forretning baseret på tidsbestilling.

Fundamentet er en arbejdskalender med realtids-synkronisering, der kan tilgås fra mobile enheder samt en række unikke søge- og bookingfunktioner, der kan tilpasses den enkelte kundes behov.

Udfordring
MekoPartner og Mekonomen består af en række selvstændige autoværksteder og reservedelsforhandlere i hele Skandinavien; deriblandt også Danmark.

Da MekoPartner og Mekonomen valgte bokadirekt.se til at håndtere bookingen, var det en vigtig forudsætning for succesfuld implementering, at de tilknyttede autoværksteder og forhandlere konfirmerede deres kontaktoplysninger og åbningstider, så disse informationer ville fremgå korrekt i systemet.

Langt fra alle danske værksteder bekræftede på forhånd oplysningerne, så vi besluttede derfor selv at tage kontakten til samtlige forhandlere og værksteder med henblik på at få informationerne i hus. Til formålet skulle vi bruge en dansktalende partner, der hurtigt kunne udarbejde og eksekvere et effektivt koncept omkring telefonisk opfølgning på ibrugtagning af bookingsystemet og de tilknyttede funktioner.

KL Marketing var på baggrund af deres store erfaring og nordiske sprogkompetencer det oplagte valg til – så hurtigt som muligt – at få bekræftet de manglende oplysninger.

Opgaven skulle være løst senest den 1. april 2015.

Proces
I slutningen af februar 2015 fremsendte vi en liste over samtlige emner samt en kort introduktion af vores bookingsystem til KL Marketing. På baggrund af denne liste startede KL Marketing sagen op på mindre end en uge og foretog mere end 400 opringninger i løbet af blot 4 uger.

Ud fra samtalerne med de forskellige autoværksteder udarbejdede KL Marketing en ugentlig status, hvori der indgik feedback fra de pågældende værksteder. Derudover blev vi løbende kontaktet i de tilfælde, hvor der var akut behov for hjælp eller yderligere information.

Med denne detaljerede tilbagemelding kunne vi selv følge op på de emner, der fx ikke ønskede at benytte systemet eller som på anden vis var usikre på, hvordan systemet fungerede.

Kommentarer fra Bokadirekt:
“Vi havde brug for en hurtig indsats og fandt frem til KL Marketing, hvor Lars allerede fra første samtale var meget professionel og imødekommende. Det gav os en tryg og god fornemmelse, som holdt stik gennem hele processen. Samarbejdet forløb gnidningsløst, og vi var meget glade for den effektive tilgang, som sikrede os værdifuld feedback undervejs og et slutresultat langt hurtigere, end vi havde turdet håbe på. Absolut anbefalelsesværdigt.”

Christian Fricke

CEO

BookaDirekt AB
Telefon: +46 70 988 66 61
e-mail: christian.fricke@bokadirekt.se